Nødraab. Alexander Humboldt raaber i de offenlige Blade om Hjælp: „Lidende under Trykket af en endnu beſtandig tiltagende Correſpondance, der i aarligt Gjennemſnit beløber ſig til imellem 1600 og 2000 Stkr. — Breve, trykte Skrifter om mig helt fremmede Gjenſtande, Manuſkripter, ſom ønſkes bedømte, Udvandrings- og Coloniſations-Udkaſt, Indſendelſer af Modeller, Maſkiner og Naturgjenſtande, Spørgsmaal om Luftſkipperi, Forøgelſe af autographiſke Samlinger og Tilbud om at pleie mig, adſprede og opmuntre mig i mit Hjem — forſøger jeg endnu engang offenlig at opfordre de ærede Samtidige, ſom nære Velvillie for mig, til at arbeide paa, at man paa begge Halvkugler mindre vil beſkæftige ſig med min Perſon og ikke benytte mit Hus ſom et Avertisſements-Contoir, for at jeg kan blive iſtand til, ſaameget mere ſom mine aandelige og legemlige Kræfter daglig aftage, at nyde Ro og Fritid til mine egne Sysler. Gid dette Raab om Hjælp, ſom jeg ſent og ugjerne har beſluttet mig til at lade lyde over Verden, ikke maa blive mistydet pag en hjerteløs Maade! — Berlin, den 15de Marts 1859. Alexander Humboldt.“