“Athenæum” meddeler folgende Brev, dat. Berlin den 4de Marts, fra Alexander v. Humboldt til den beromte Sir Roderich Murchiſon angaaende Leopol v. Buchs Dod; Originalen er, ſom det ſynes, ſkreven paa Franſk: “At det ſkulde blive tilſkikket mig, en 83aarig Olding, at melde Dem, dyrebare Sir Roderich, en ſaa ſorgelig Begivenhed, Dem, for hvem Leopold v. Buth noerede et ſaa omt Venſkab, ſaavelſom de Mange, der i England beundrede hans Geni, hans moegtige Aandsfrembringelſer og hans ædle Charakteer! Han berovedes os imorges ved en Nervefeber. Endnu den 26de f. M. var han, trods Sneen og Afſtanden imellem vore Boliger, hjemme hos mig og pasfiarede om Geologien. Samme Aften gik han i Selſkab; om Sondagen og Mandagen klagede han over Feber og troede, at den hidrorte fra en ſtor Froſiknude, hvoraf han havde lidt i nogle Aar. Inflammationen nodvendiggjorde Brugen af Igler; men Smerten og Feberen tog til. Han laa maallos i 38 Timer. Han dode omgiven af ſine Venner, af hvilke Storſtedelen ikke vidſte noget om hans farlige Sygdom for den 2den Marts om Aftenen. Han og jeg vare knyttede ſammen red et 62aarigt Venſkab — et Venſkab, ſom ikke nogenſinde blev afbrudt. Jeg lærte ham at kjende 1791 i Werners Huus i Freiberg, da jeg kom ind i Bjergakademiet. Vi vare med hinanden i Italien, i Schweitz, i Frankrig — fire Maaneder i Salzburg. Hr. v. Buch var iffe alene en af ſin tids beromte Mænd, han var en Mand med en oedel Sjæl. Hans Aand lod overalt et Lysſpor tilbage. Atlid i Beroring med Naturen kunde han tegne ſig det til Fortjeneſte, at have udvidet Geologiens Grændſer. Tabet af ham er meget nedſlaarende for mig — uden ham foler jeg mig eenſom. Jeg raadforte mig med ham, ſom med en Meſter, og hans Kjærlighed (ſaavelſom Gay Lusſac’s og Arago’s, der ogſaa vare hans Vrenner) ſtyrkede mig i mine Arbeider. Han var fire Aar yngre end jeg, og Intet lod mig ane denne Alykke. Det er kun faa Timer ſiden Slaget ramte mig, og jeg er ikke iſtand til at ſkrive mere. Skjænk mig Deres Medlidenhed og modtag Bevidnelſen af min dybe Hoiagtelſe og Hengivenhed. Al. Humboldt.”