„Athenæum“ meddeler følgende Brev, dat. Berlin den 4de Marts, fra Alexander v. Humboldt til den berømte Sir Roderich Murchiſon angaaende Leopold v. Buchs Død; Originalen er, ſom det ſynes, ſtreven paa Franſk:

„At det ſkulde blive tilſkikket mig, en 83aarig Olding, at melde Dem, dyrebare Sir Roderich, en ſaa ſørgelig Begivenhed, Dem, for hvem Leopold v. Buch nærede et ſaa ømt Venſkab, ſaavelſom de mange, der i England beundrede hans Genie, hans mægtige Aandsfrembringelſer og hans ædle Characteer!

Han berøvedes os imorges ved en Nervefeber.

Enonu den 26de f. M. var han, trods Sneen og Afſtanden imellem vore Boliger, hjemme hos mig og pasſiarede med livlig Interesſe om Geologien.

Samme Aften gik han i Selſkab; om Søndagen og Mandagen klagede han over Feber og troede, at den hidrørte fra en ſtor Froſtknude, hvoraf han havde lidt i nogle Aar.

Inflammationen nødvendiggjorde Brugen af Igter; men Smerten og Feberen tog til.

Han laae maatløs i 38 Timer.

Han døde omgiven af ſine Venner, af hvilke Størſtedelen ikke vidſte noget om hans farlige Sygdom for den 2den Marts om Aftenen.

Han og jeg vare knyttede ſammen ved et 62aarigt Venſkab — et Venſkab, ſom ikke nogenſinde blev afbrudt.

Jeg lærte ham at kjende 1791 i Werners Huus i Freiberg, da jeg kom ind i Bjerg-Academtet.

Vi vare med hinanden i Italien, i Schweitz, i Frankrig — fire Maaneder i Salzburg. Hr. v. Buch var ikke alene en af ſin Tids berømte Mænd, han var en Mand med en ædel Sjæl.

Hans Aand lod overalt et Lysſpor tilbage.

Altid i Berøring med Naturen kunde han regne ſig det til Fortjeneſte, at have udvidet Geologiens Grændſer.

Tabet af ham er meget nedſtaaende for mig — uden ham føler jeg mig enſom.

Jeg raadførte mig med ham ſom med en Meſter, og hans Kjærlighed (ſaavelſom Gay Lusſac’s og Arago’s, der ogſaa vare hans Venner) ſtyrkede mig i mine Arbeider.

Han var fire Aar yngre end jeg, og intet lod mig ane denne Ulykke.

Det er kun faa Timer ſiden Slaget ramte mig, og jeg er ikke iſtand til at ſkrive mere.

Skjænk mig Deres Medlidenhed og modtag Bevidnelſen af min dybe Høiagtelſe og Hengivenhed.

Al. Humboldt.“

E. Sk. Og min ſtakkels Landsmand Overweg i Afrika! —

Hvilken Lykke engang igjennem Aſtronomen Vogel at lære at kjende et uhyre Continents magnetiſke Beſkaffenhed i det Indre.“