Blik i Fremtiden.

Rigtignok maa, siger Alexander v. Humboldt, efter store de menneskelige Selskabers Omvaeltninger, Statsformuen, som er Culturens faelleds Gods, findes ulige fordeelt mellem Folkene paa begge Halvkugler; men efterhaanden gjenoprettes Ligevaegten, og det vilde vaere en fordaervelig, jeg tör naesten sige, ryggeslös Fordom, at ville see i den tiltagende Velstand af nogen anden Egn paa vor Planet det gamle Europas Undergang eller Fordaervelse.

Coloniernes Uafhaengighed vil ingenlunde bevirke deres Adskillelse og Afsondring, men meget mere bringe dem Folkene af tidligere Cultur naermere.

Handelssamqvemmet attraaer at forene hvad en avindsyg Statskonst i lang Tid holdt skilt.

Og endnu mere: det ligger i Culturens Natur, at den fremskrider, uden derfor at udslukkes der, hvor den först oprandt.

Dens fremskridende Bevaegelse fra Ost til Vest, fra Asia til Europa beviser Intet mod denne Paastand.

En klar Lysflamme beholder sin Glands, om den end oplyser et större Rum.

Den intellectuelle Dannelse, denne Nationalrigdommens frugtbare Kilde, meddeler sig til alle Sider og udstraekker sig, uden derfor at forandre Stedet.

Dens Bevaegelse er ikke nogen Vandring.

Naar den forekom os saaledes i Orienten, saa skedte det, fordi barbariske Horder havde bemaegtiget sig AEgypten, Lille-Asia og hint fordum frie Graekenland, denne forladte Vugge for vore Forfaedres Cultur.

Folkenes Forvildelse og Nedsjunkenhed er en Folge af fristet Undertrykkelse, det vaere sig nu, at udenlandsk Despotisme eller en fremmed Erobrer foröver Samme.

Despotismen er altid ledsaget af fremskridende Forarmelse og den offentlige Velstands Aftagende.

Frie og kraftfulde til Alles Fordeel svarende Statsindretninger forebygge denne Fare; og Verdens tiltagende Cultur, Concurence af Arbeide og gjensidig Ombytning ödelaegge ikke de Stater, hvis Velstand udrinder af en naturlig Kilde. Det vindskibelige og handlende Europa vil drage Fordeel af den nye Tingenes Orden, der udvikler sig i det spanske Amerika, og denne vilde paa den anden Side ogsaa tilflyde den ved den forsögede Forbrug og Afsaetning, som maatte fremskyndes ved Tildragelser, der i Graekenland, paa Afrikas Nordkyster og i andre Osmanernes Tyrannie underkastede Lande saette et Maal for Barbariet.

Hvad der kan true det gamle Fastlands Velstand, er ene Forlaengelsen af hine indvortes Kampe, der standse Frembringelserne og formindste Consumenternes Fornödenheder. I det spanske Amerika naermer sig nu denne 6 Aar efter min Afreise begyndte Kamp dens Ende.

Inden föie Tid ville vi see uafhaengige Folkefaerd paa Atlanterhavets begge Kyster, hvilke under meget afvigende Regjeringsformer igjen vise sig forenede ved Erindringen om faelleds Nedstammelse, ved samme Sprog og ligeartede Fornödenheder, saasom de overalt udrinde af Culturen.

Ved de umaalelige Fremskridt, som Söfarerens Konst har gjort, ere, kunde man sige, Havenes Vandbekkener blevne gjorte snevrere.

Atlanterhavet fremstiller sig for os som en smal Canal, der ikke fjerner de europaeiske Handelsstater laengere fra den nye Verden, end Middelhavets Vandbekken i Skibsfartens Barndom holdt Graekerne i Pelopones fjernede fra Joniens, Siciliens, Cyrenes Beboere.