Rigtignok maa, ſiger Alexander v. Hum-boldt, efter ſtore de menneſkelige Selſkabers Om-væltninger, Statsformuen, ſom er Culturensfælleds Gods, findes ulige fordeelt mellem Folkenepaa begge Halvkugler; men efterhaanden gjenop-rettes Ligevægten, og det vilde være en fordærve-lig, jeg tør næſten ſige, ryggesløs Fordom, atville ſee i den tiltagende Velſtand af nogen andenEgn paa vor Planet det gamle Europas Undergangeller Fordærvelſe. Coloniernes Uafhængighed vilingenlunde bevirke deres Adſkillelſe og Afſondring,men meget mere bringe dem Folkene af tidligereCultur nærmere. Handelsſamqvemmet attraaerat forene hvad en avindſyg Statskonſt i lang Tidholdt ſkilt. Og endnu mere: det ligger i CulturensNatur, at den fremſkrider, uden derfor at udſluk-kes der, hvor den førſt oprandt. Dens fremſkri-dende Bevægelſe fra Oſt til Veſt, fra Aſia til Eu-ropa beviſer Intet mod denne Paaſtand. En klarLysflamme beholder ſin Glands, om den end op-lyſer et ſtørre Rum. Den intellectuelle Dannelſe,denne Nationalrigdommens frugtbare Kilde, med-deler ſig til alle Sider og udſtrækker ſig, uden der-for at forandre Stedet. Dens Bevægelſe er ikkenogen Vandring. Naar den forekom os ſaaledesi Orienten, ſaa ſkedte det, fordi barbariſke Horderhavde bemægtiget ſig AEgypten, Lille-Aſia og hintfordum frie Grækenland, denne forladte Vuggefor vore Forfædres Cultur. Folkenes Forvildelſeog Nedſjunkenhed er en Folge af friſtet Undertryk-kelſe, det være ſig nu, at udenlandſk Despotismeeller en fremmed Erobrer forøver Samme. Des-potismen er altid ledſaget af fremſkridende Forar-melſe og den offentlige Velſtands Aftagende. Frieog kraftfulde til Alles Fordeel ſvarende Statsind-retninger forebygge denne Fare; og Verdens til-tagende Cultur, Concurence af Arbeide og gjenſi-dig Ombytning ødelægge ikke de Stater, hvis Vel-ſtand udrinder af en naturlig Kilde. Det vindſki-belige og handlende Europa vil drage Fordeel afden nye Tingenes Orden, der udvikler ſig i detſpanſke Amerika, og denne vilde paa den andenSide ogſaa tilflyde den ved den forsøgede Forbrugog Afſætning, ſom maatte fremſkyndes ved Tildra-gelſer, der i Grækenland, paa Afrikas Nordkyſterog i andre Osmanernes Tyrannie underkaſtedeLande ſætte et Maal for Barbariet. Hvad derkan true det gamle Faſtlands Velſtand, er ene Forlængelſen af hine indvortes Kampe, der ſtandſeFrembringelſerne og formindſte ConſumenternesFornødenheder. I det ſpanſke Amerika nærmerſig nu denne 6 Aar efter min Afreiſe begyndteKamp dens Ende. Inden føie Tid ville vi ſeeuafhængige Folkefærd paa Atlanterhavets beggeKyſter, hvilke under meget afvigende Regjerings-former igjen viſe ſig forenede ved Erindringen omfælleds Nedſtammelſe, ved ſamme Sprog og lige-artede Fornødenheder, ſaaſom de overalt udrindeaf Culturen. Ved de umaalelige Fremſkridt, ſomSøfarerens Konſt har gjort, ere, kunde man ſige,Havenes Vandbekkener blevne gjorte ſnevrere.Atlanterhavet fremſtiller ſig for os ſom en ſmalCanal, der ikke fjerner de europæiſke Handelsſta-ter længere fra den nye Verden, end MiddelhavetsVandbekken i Skibsfartens Barndom holdt Græ-kerne i Pelopones fjernede fra Joniens, Siciliens,Cyrenes Beboere.